The events hero image

Hvis Bedre er Muligt

29 Okt 2024

Teater Momentum, Ny Vestergade 18

concert|other
De unges ord vi må lytte til, hvis vi virkelig tror bedre er muligt i en tid, hvor unges mistrivsel stiger markant.

Hvis bedre er muligt (så er godt ikke godt nok). En forestilling om påbudskultur og unges problematikker i at navigere i den - baseret på bogen “Utilstrækkelig” af Christian Hjortkær. Kan man nogensinde nå sit fulde potentiale? Skal man overhovedet det?

Og er det de unge, der skal gøre det bedre muligt - eller er det samfundet, der har ansvaret for at skabe bedre muligheder for de unge?

Dramatiker Ingeborg Bjarno Thomsen har talt med Odenses unge og indkapsler byens unge stemmer i en forestilling, som belyser alt det hårde ved at være ung i en tid hvor “alt er muligt”, men også alt det vidunderlige ved ungdomssindet. For selvom ungdomsårene kan være de hårdeste, kan de også bære på det mest dybtfølte: De største glæder, den største sorg, den største forelskelse, de højeste grin.

Med en minimalistisk scenografi og to skuespillere på scenen vil ordet og de unges vidnesbyrd være i fokus i forestillingen. For det er netop de unges ord vi må lytte til, hvis vi virkelig tror bedre er muligt i en tid, hvor unges mistrivsel stiger markant.

For hvis bedre er muligt, er godt så nogensinde godt nok?





Tekst Ingeborg Bjarno Thomsen Iscenesættelse Jeppe Sand Medvirkende Casper Kjær Jensen, Emilie Rasmussen, Henrik Pahlke Møller Lysdesign Laura Edlefsen Lyddesign Christian Brock Fotograf Emma Ishøj



Varighed: 60 minutter