Talks på Toppen: UDSOLGT - Retsmedicin - i Danmark og verdens brændpunkter
14 Nov 2024
Mærsk Tårnet - Københavns Universitet, Blegdamsvej 3B
Du kender dem fra tv-serier og film, men hvordan arbejder en retsmediciner egentlig? Hvordan afdækker de dødsårsager? Hvilke metoder bruger de til at dokumentere overgreb på levende og døde? Og hvordan identificerer de spor efter overgreb på og i kroppen, selv længe efter, at overgrebene er begået?
Du forbinder måske retsmedicin med en verden fuld af sterile lokaler, stålborde og døde kroppe. Men det omfatter også undersøgelsen af levende personer, der kan have været udsat for en forbrydelse eller katastrofe. Faktisk undersøger retsmedicinere i Danmark flere levende end døde personer. Og i en verden med utallige konflikter er de i den grad kommet på arbejde.
🗓️ Den 14. november fra kl. 19-21 (inkl. pause) kan du på toppen af Mærsk Tårnet i København høre retsmediciner og vicestatsobducent Steen Holger Hansen fortælle om sit arbejde med at dokumentere overgreb på både levende og døde personer i Danmark og verdens brændpunkter.
👨⚕️ Hvem er Steen?
Steen har siden 1998 været retsmediciner ved Retsmedicinsk Institut på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, og i dag fungerer han som vicestatsobducent. Steen er uddannet læge, men foretager ikke behandlinger for sundhedsvæsenet. I stedet dokumenterer han mulige overgreb for retsvæsenet.
Senest har Steen været en del af et dansk team af kriminalteknikere i Ukraine, hvor han har bidraget til efterforskningen af de krigsforbrydelser, som Vladimir Putin er anklaget for. Hans erfaring rækker dog langt tilbage, med tidligere udsendelser til Kosovo, Afghanistan, Cambodia og Rwanda.
Måske har du også set Steen i medierne som retsmedicinsk ekspert i retssager. Han er ikke bange for at tage risici og har endda brugt sig selv som forsøgskanin for at afsløre forbrydelsernes sande ansigt.
💚 Et trygt rum
Arrangementet er en del af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets serie af foredrag ”Talks på Toppen”, der afholdes flere gange om året. Til ”Talks på Toppen” skal det være trygt at stille alle slags spørgsmål – også de mere personlige – så vi i fællesskab kan bryde med nogle af de fordomme, der knytter sig til populærvidenskabelige emner.
🌆 Nyd udsigten over København
Billetten inkluderer en specialøl (el. alkoholfrit alternativ), som du kan nyde godt af under pausen, mens du kigger ud over København fra 15. sal i Mærsk Tårnet.
🚪 Sådan kommer du ind
- Gå ind ad Panums svingdør fra Blegdamsvej (se kort her på begivenheden).
- Her vil vi stå klar til at guide dig hen til elevatoren, der kører op på 15. sal.