The events hero image

FILMVISNING OG DEBAT PÅ CHRISTIANSBORG: BLIVER DER FØRT INTEGRATIONSPOLITIK INDE VED LÆGEN?

07 Nov 2024

Fællesalen, Christiansborg

screening|community|language
BLIVER DER FØRT INTEGRATIONSPOLITIK INDE VED LÆGEN?

Filminstruktør Nivetha Balasubramaniam fra Filmskolen Super16 og folketingsmedlem Christina Olumeko fra Alternativet inviterer til en særlig filmvisning og efterfølgende paneldebat om tolkegebyret på Christiansborg i anledning af Nivethas nye kortfilm, "Etniske Smerter".

Filmen følger en pige, der i en alt for tidlig alder må være den voksne og agere tolk for sin mor, når de støder hovedet mod livsfarlige fordomme i det danske sundhedssystem.

Tolkegebyret - hvad er det? Tolkegebyret er et gebyr, som udlændinge med over tre års ophold i Danmark skal betale for tolkning i sundhedsvæsenet. Gebyret varierer fra 191 kr. til 1.675 kr., afhængigt af typen af tolkning. Problemet er, at mange undgår lægehjælp på grund af omkostningerne, hvilket kan føre til fejldiagnoser og fejlbehandlinger. Nogle forældre tvinges til at bruge deres børn som tolke, hvilket lægger et stort ansvar på børnene og går ud over deres trivsel. Sprogbarrierer har allerede ført til tragiske dødsfald, og tolkegebyret skaber ulighed i sundhedsvæsenet. Samtidig genererer gebyret kun en lille indtægt, mens de langsigtede udgifter til fejldiagnoser og længere behandlinger belaster sundhedsvæsenet yderligere. Samlet set koster det sundhedsvæsenet mere på lang sigt.Hvem er i panelet?Moderator Jennifer Tonndorff Filminstruktør bag filmen “Etniske Smerter” Nivetha BalasubramaniamSundhedsordfører fra Alternativet Helene BrydensholtSundhedsordfører fra Moderaterne, Monika Rubin Overlæge på Indvandrermedicinsk Klinik Morten SodemannLiselotte Vendelsøe fra Diversity Works vil holde oplæg om tolkegebyret og etniske smerter. Tidsplan14:00 - 14:05 - Præsentation / velkomst 14:05 - 14:20 - Visning af filmen14:20 - 14:35 - Oplæg fra Liselotte Vendelsøe Diversity Works14:35 - 14:45 - Pause 14:45 - 15:45 - Paneldebat med 15 min publikums spørgsmål til sidst15:45 - 16:00 - Opsamling

Det er vigtigt at komme i god tid, gerne 15. min før. Ved ankomst skal man gå ind af besøgsindgangen, som findes på bagsiden af Christiansborg-bygningen, op ad hovedtrapperne og ind gennem security check.