The events hero image

"Skidt og Pyt på Store vaskedag" - cafehygge og leg

09 Juli 2024

Teatergården, Gl. Skovvej 120

concert|performing arts|theatre


"Skidt og Pyt på Store

vaskedag" - en komedie for børn og barnlige sjæle 

En forestilling der nok giver smil og

grin, men også eftertænksomhed og masser af mulighed for

efterfølgende at tale om emner som sjov/drilleri, livet før i

tiden / livet i dag, og ikke mindst, hvad det betyder at sige "Skidt,

Pyt".



Har du allerede været på besøg her på Teatergården og oplevet

de to andre forestillinger med Skidt og Pyt, så vil det være

oplagt at se dem i den nye forestilling. Denne gang er det Store vaskedag og Skidt og Pyt vil bare lave lidt uskyldigt sjov med vasketøjet, men det får sat gang i en række uhensigtsmæssige hændelser... 

Er det derimod første gang du vil opleve Skidt og Pyt, så er det godt at vide

forestillingerne er som en serie, man kan opleve i vilkårlige

rækkefølge - du kan altså se denne eller en af de andre

forestillinger uafhængigt af kendskab til de øvrige forestillinger

- og se alle tre og nyde genkendelsen af persongalleriet.

Efter forestillingen er der som altid hygge med leg og hjemmebag. Til dette arrangement får børnene også mulighed for at lave Skidt og Pyt som pindedukker - de skal selv farvelægge og klippe dem ud. Alt inkl. i prisen.



Handlingen







Skidt og

Pyt på Store vaskedag er en forvekslingskomedie, der handler om den

store vaskedag, hvor Skidt og Pyts uskyldige forsøg på at lave lidt

sjov sætter gang i en række hændelser, der gør, at lille Solvei

bliver væk - (bare rolig, hun gemmer sig bare) - dette afstedkommer

stor skræk for den ellers så modige staldkarl Keld, forfærdelse

for barnepigen - og begejstring for drengen Verner, idet han tror,

han er lykkedes med at trylle hende væk! Men mon ikke alt ender godt

- ikke mindst ved hjælp fra Skidt og Pyt. Forestillingen indeholder

også Skidt og Pyt søde sang.



Budskab



Det

pædagogiske budskab er - som altid - at introducere det at sige

“Skidt, Pyt” for børnene, så leg og glæde ikke bliver ødelagt

af dårligt humør, opgiven, skænderier mv.** Men I kan også bruge

forestillingen til at tale om:

​forskellen på godmodige drillerier/sjov - og andre drillerier

konsekvenser

af ens handlinger



ordsprog

og andre sproglige finurligheder



børneliv

på landet i gamle dage









Der er

masser at tage fat på efterfølgende og de autentiske rammer i

cafeen og omgivelserne sætter gang i fantasi, leg og snakke.





Det

praktiske





Målgruppe:

fra 4-9 år og andre barnlige sjæle

Forestillingen

varer ca. 45 min.



Hele

arrangementet er sat til tre timers varighed, men med åbent

sluttidspunkt, så hvis I vil gå før, er det selvfølgeligt helt

i orden. Har I ikke tid til at lave pindedukkerne her, så får

I dem bare med hjem.





Inklusiv

i prisen er: Teaterforestilling, økologiske drikkevarer og

hjemmebagt kage, teaterpindedukker og mulighed for en masse leg i de

hyggelige omgivelser både inde i cafelokalerne og ude i gårdhaven i op til tre timer.



Fakta





Forestillingen

er skrevet og spilles af Elsebeth Sass



Instruktion

er udført af Asger Frøkov Gomez.



Musikken

er komponeret af Christian Koed



Sang

er sunget af Mira Manniche og hendes børn Anton, Karla og Liva.



De

to dukker "Skidt og Pyt" er filtet af Birgitte Krag

Hansen.